Ønsker du at styrke din fysiske form, muskler, led, kropsholdning og balance Ønsker du at opnå større ro og afspændthed i krop og sind? Så er Yoga lige noget for dig!
Dette yogahold er for alle – uanset alder, køn, fysisk form og smidighed.
I undervisningen tages der udgangspunkt i alles niveau og der gives ved flere stillinger forskellige variationer, så du kan arbejde ud fra lige netop dit niveau.
Hver klasse vil have forskellig fokus og der vil derfor også være forskel på hvor meget sved der kommer på panden fra gang til gang.
Hvad skal jeg have på og medbringe:
Yoga dyrkes i bare tæer og noget behageligt tøj, som du kan bevæge dig i. Undgå dog for løsthængende tøj. Med bring gerne din egen måtte, har du ikke en måtte kan du låne af os. Medbring også gerne et tæppe, strømper og en trøje, som du kan benytte når vi til sidst slutter af med afslapning.
Lidt om Mejse:
Mejse er certificeret yogalæser fra Astanga Vinyasa Yoga Shala i Århus, 2014. Desuden er hun uddannet ergoterapeut og har dermed den fysiologiske baggrund til yoga med i rygsækken. Mejse har undervist i yoga i Feldborg fra 2014 – 2020.