Trille Trolle håndbold er for ALLE børn mellem 2 og 5 år, hvor du som forældre eller bedsteforældre er med på gulvet.
Det er et træningstilbud, hvor alle aktiviteter tager udgangspunkt i små historier fra de to troldes univers. Historierne er med til at skabe en sjov og legende indgangsvinkel til træningsaktiviteterne. Der vil være fokus på motorik, bold og begejstring.
Vi starter torsdag den 5. september 2024 kl. 16.15 – 17.00.
De første 3 gange er gratis, så barnet har mulighed for at prøve, om det er noget.
HOLDET ER DESVÆRRE AFLYST, DA DER IKKE ER NOK BØRN TILMELDT. VI PRØVER IGEN NÆSTE SÆSON.
Børnehåndbold handler om begejstring, nysgerrighed og bevægelsesglæde. Det skal give børnene lyst til at tage initiativ og til at udvikle sig.
Træningen tilrettelægges på børnenes præmisser, så de får gode oplevelser. Børnene udfordres ud fra deres forskellige niveauer. I løbet af sæsonen er der mulighed for at deltage i stævner.
Der er mulighed for afhentning af børnene i Børnehus eller SFO. Dette skal dog først aftales med trænerne og Børnehus/SFO.
Det er årgang 2017, 2018 og 2019.
Vi starter torsdag den 5. september 2024 kl. 15.30 – 16.15.
De første 3 gange er gratis, så barnet har mulighed for at prøve, om det er noget.