Multisport er et fleksibelt og uforpligtende hold, hvor du tilmelder dig fra gang til gang på Facebooksiden – Multisport – Haderup FS. Du betaler kontingent for en sæson og kommer, når det passer ind i din dagligdag.
Til multisport behøver du ikke at være god til eller have interesse for en bestemt sportsgren for at være med. Alle kan være med på deres eget niveau. Det sociale er mindst lige så vigtigt.
Nogle af aktiviteterne kan være five-a-side håndbold, volleyball, pickleball, floorball, basketball, høvdingebold, spikeball, tchuckball og indiaka.
Aktiviteterne skifter fra gang til gang, hvor blandt andet antallet af deltagere bestemmer valget af aktiviteter.
Skal du være med til at prøve noget nyt, hvor du ikke behøver være verdensmester. Og hvor hyggen og fællesskabet før, under og efter træningen er mindst lige så vigtigt som selve træningen.
Vi starter onsdag den 4. september 2024 kl. 19.30-21.00 i hallen.