Vi er i Haderup FS glade for at kunne præsentere vores nye logo. Et enkelt design, der favner klubbens mange aktiviteter. Vi håber, at I vil tage godt imod vores nye logo.
Derudover har Haderup FS også fået et nyt slogan: “Aktiviteter for enhver – fællesskab for alle.” Dette slogan understreger klubbens mission om at tilbyde noget for enhver smag og skabe et inkluderende fællesskab, hvor alle kan være med.
Vi kan næsten ikke vente med at få det nye foreningstøj med vores flotte logo på plads, og bestillingen sendes i udgangen af uge 44. Skal du have fat i noget af det nye tøj? Så står vi klar med tøjet til fællesspisning på torsdag den 24. oktober, hvor du kan prøve og bestille tøjet.